Støt Julegave konvoj

Kære Tangenter

Igen i år har mange tangenter bakket op om julegavekonvojen. Tusind tak for det.

Julegavekonvojen startedes af Round Table i Tyskland. Efter i en årrække at have været en del af den tyske Julegavekonvoj, har Round Table, Ladies Circle og Ex-Table Danmark fået sin egen Julegavekonvoj.

Hvert år i december kører lastbiler til fattige og fjerntliggende egne af Rumænien for at aflevere pakker til børn, der normalt ellers ikke ville få en julegave. 

Og I har igen i år hjulpet med at fylde lastbilerne med gaver!!!

I Danmark er Julegavekonvojen drevet af en frivillig forening. Fælles for medlemmerne er, at vi er medlemmer af enten LC, Tangent, RT eller RTX, men vi hører ikke officielt til i LC eller RT regi.

Alligevel har flere klubber de senere år valgt at bakke op om Julegavekonvojen ved at samle brugt legetøj sammen og fordele det i skotøjsæsker, og den indsats og støtte er grunden til, at vi i 2019 mere end fordoblede antallet af gaver, så vi nu er i stand til at køre vores egen konvoj.

Måske kunne I i jeres klub også tænke jer hjælpe. 

Der er mange eksempler på, hvordan fx LC klubber har samlet ind de seneste år:

Nogle har haft en LC aften med egne børn, hvor de medbringer deres brugte legetøj og hygger sig med at samle det i alderssvarende bunker, inden de fordeler det i skotøjsæsker og pakker det fint ind.

Andre har lavet mere officielle afleverings-arrangementer i lokalsamfundet for at hjælpe med at gøre opmærksom på Julegavekonvojen.

Måske I har jeres helt egen måde at gøre det på.

Hvis I har lyst til at hjælpe og vil vide mere, kan I hente inspiration her:

Film:

https://youtu.be/SuNIvMLWGRY

Facebook:
https://www.facebook.com/julegavekonvoj/  

Hjemmeside:

www.julegavekonvoj.dk

I er selvfølgelig også meget velkomne til at tage fat i en af os fra julegavekonvojen.

Julegavekonvojen
+45 89 33 44 32
info@julegavekonvojen.dk